Healing ved Vejle
Healing betyder, at gøre hel og skabe balance, og det en behandlingsform, hvor man arbejder med og påvirker kroppens energier. Det kan være en tilføjelse af universel livsenergi, fjernelse af blokeringer eller en mere holistisk afbalancering af energi.
Nogen vil have behov for healing af det fysiske, imens andre har behov for mental, følelsesmæssig eller spirituel healing. Healing er en oplevelse, der er forskellig fra person til person, og nogle vil opleve at få kontakt til afdøde, guider, engle og mestre.
Jeg arbejder med flere forskellige healing teknikker, herunder:
- Reiki healing
- Lotus Hjerte healing
- Engle healing (Integrated Energy Therapy)
- Theta healing
- Krystal Healing
- Transformations healing
- Shamanisk tromme healing og andre former for lyde og vibrationer
Lotus Hjerte healing
Lotus Hjerte Healing er min egen personlige healingsmetode. Det er en videreudvikling af de forskellige healingsmetoder, som jeg kender, samt en kombination af healing, som jeg selv har udviklet.
Udgangspunktet for Lotus Hjerte Healing er, ligesom Reiki healing, at være en ren og åben kanal for universal livsenergi, hvorigennem man slipper sit ego og har tillid til universet. En typisk Lotus Hjerte Healing kan inkludere kanalisering af energi, møde med guider/hellige væsner, regression til barndommen eller tidligere liv, chakra afbalancering og meget mere.
Engle healing (integrated energy therapy)
En typisk healing hos Lotus Hjerte Center begynder med Integrated Energy Therapy - som også kaldes engle healing, da det er healing baseret på engle og deres fantastiske energier. Det er en meget blid, men alligevel powerful form for healing, der vil cleare din krop og aura samt fjerne blokeringer. Derudover inddrager jeg alle de andre former for healing, som jeg i løbet af de mange år med interesse for spiritualitet og healing har tilegnet mig. Dermed kan jeg lave en healings session, der er tilpasset dig og dine konkrete behov.
Jeg har mulighed for at give dig healing i Jelling eller hjemme hos dig selv.
Prisen på healing varierer lidt alt efter længden, men en session varer oftest 1,5 - 2 timer og koster 800 kr. Har du spørgsmål eller vil du vide mere, kan du besøge Lotus Hjerte Center på Facebook her eller ringe til mig på
tlf.: 31 12 34 51.
Jeg kan også hjælpe med hypnose, kranio-sakral terapi, soul key therapy og meget andet.